Sådan synger Maria Bramsen i den originale Pixelinesang. Og Maria har ret. Pixeline er det bedst sælgende danske computerspil til børn. Som idemand, forfatter og producer stod jeg bag de første fire spil i serien, som jeg opfandt sammen med gode kolleger hos produktionsselskabet Studio 1-2.
Siden har jeg bl.a. leveret ide og manuskript til computerspillet ”Far til Fire – gi’r aldrig op”. Ligesom jeg for Kræftens Bekæmpelse stod for ide, manus og produktion af computerspillet ”Alvin og UgiUgi – Mosters Mosteri”. På det projekt var jeg desuden forfatter til en digital føljetonfortælling, der over en periode på 10 måneder blev udgivet via Kræftens Bekæmpelses hjemmeside. Gamesector skrev om spillet ‘Mosters Mosteri’:
“Hvis vi ser bort fra Mosters Mosteri´s åbenlyse undervisningsværdi og blot ser på det som et ganske almindeligt computerspil til børn, så er spillet både billigt (det kan købes for en hundredkroneseddel) og underholdende.”