Loftet

Loftet handler om Rasmus, der ville ønske, at hans mor blev sig selv igen. Hun har en depression og ligger på sofaen det meste af dagen. Hun stirrer bare ud i luften. Rasmus’ forældre har ikke overskud til at snakke med ham om hans bekymringer. De ser ikke hans ensomhed. Men da Rasmus møder Mikkel, får han en ven at betro sig til. Igennem deres venskab begynder et lys at skinne i mørket. Se filmen på ekkoshortlist.

Loftet er instrueret af Lars K. Mikkelsen med manuskript af Rune Lünell og Lars K. Mikkelsen. Filmen er produceret af Jesper Jarl Becker for Mica ApS med støtte fra bl.a. Red Barnet. Filmen er en del af projektet ‘Sig det som det er’, som når ud til alle landets grundskoler med dialog om tabubelagte emner.