Le Bodyguard Danois er en tragikomisk mockumentary om den danske bodyguard Michael Hansen, der lever af at beskytte de rige og kendte. Da vi møder ham, har han netop fået Suzanne Bjerrehuus som klient. Michael får hjælp fra to andre bodyguards, men ingen af dem er de skarpeste knive i skuffen. De vil så gerne gøre et godt indtryk, men kan ingenting. Det bringer konstant Michael i pinlige situationer. Du kan se hele filmen her.
Instruktion: Peder Pedersen. Manuskript: Rune Lünell. Mette Jermiin har produceret for Mikrofilm og Jermiin. Filmen havde premiere i Filmhuset i Juni 2011. Siden har den været vist på Bornshorts Filmfestival, Bornholm samt på Edmonton International Filmfestival, Canada.