Riders

‘Riders’ (28 min) handler om rockeren Lars, der vil ud af sin klub efter 8 års fængsel. Han har planlagt en flugt for sig selv, sin kone og lille søn. Men intet går efter planen. Jeg har skrevet ‘Riders’ med filmens instruktør, Jesper Vidkjær Rasmussen. Jacob Jarek og Ditte Milsted producerer for Profile Pictures med støtte fra New Danish Screen ved Projektredaktør Marie Schmidt Olesen samt fra Den Vestdanske Filmpulje.

‘Riders’ blev, som den eneste danske film i 2016, udtaget til at deltage i den internationale konkurrence på kortfilmsfestivalen i Clermont-Ferrand.

riders

‘Riders’ har deltaget til konkurrence på flere andre festivaler, bl.a. OFF i Odense, Leuven Internationaal Kortfilmfestival i Belgien og Grand OFF i Warszawa, Polen.

Filmen har vundet 10 internationale festivalpriser, bl.a.:

· Best Fiction ved Grand OFF, World Independent Short Film Awards i Warszawa, Polen

· Best Narrative ved Promofest, Madrid

· Premio Ángel, Mayor al Mejor Cortometraje ved Certamen Internacional de Cortos Ciudad de Soria

· Best Actor, Henrik Vestergaard ved Certamen Internacional de Cortos Ciudad de Soria

· Best Cinematographer, Sturla Brandth Grøvlen ved Open Place International Short  Film Festival in Rezekne, Latvia

 

Filmtidsskriftet 16:9 skriver om filmen:

“Riders skiller sig ud ved at ramme en nerve af farlighed og nødvendighed, der strømmer gennem filmen. Her fornemmer man en original stemme fra det mørke Provinsjylland og en historie, der VIL fortælles. […] Der er mange nervepirrende scener og autentiske locations – som vaskehallen, rockerklubben og Lars’ hjem ved togbanen – man gerne vil opholde sig længere ved, men manusforfatter og klipper har så absolut forstået at skære fortællingen ind til benet. Lægger man dertil den norske fotograf Sturla Brandt Grøvlens intense, håndholdte billeder, Anders Christophersen og Manon Parents smukke, ulmende kompositioner og nogle intense skuespilpræstationer, som til tider virker improviseret frem, ja så har man en historie, en instruktør og et hold, der i høj grad peger frem mod en udfoldelse i spillefilmslængde.”